3-DAGES KURSUS I BØRNEYOGA

Kurset er for dig, der arbejder med børn i alderen 2-5 år og som gerne vil have redskaber til at kunne skabe mere ro, struktur, empati, nærvær, samarbejde, robusthed, selvværd mm blandt børneflokken i hverdagen.

Vi kommer omkring de forskellige elementer i børneyoga og du lærer at lave elementer, som du kan bruge i din hverdag.

Du får et indblik i hvad børneyoga er, hvad børneyoga er godt for og hvilke værktøjer børneyoga universet gemmer på. Værktøjerne som du får indblik i er b.la de fysiske stillinger, åndedrætsøvelser, mantras, musik, klang og afspænding.

Formålet med kurset er, at du kan “plukke” elementer ud og bruge særskilt i netop din hverdag, således de kan tilpasses din børnegruppe, situation og læreplaner.

Dag 1 kommer vi gennem overordnede emner i børneyoga og du får lov til at prøve kræfter med en fuld session i børneyoga på egen krop.

Dag 2 får du viden om åndedrætsøvelser, mantras og de grundlæggende fysiske yogastillinger.

Dag 3 får du indblik i meditationer, massage, afspændinger, klang og musik. Desuden får du mulighed for selv at lave mantras, yogaeventyr og afslapninger.

Alle øvelserne vi kommer omkring er særlig tilpasset aldersgruppen og vil består af enkeltstående øvelser, der har en varighed af 3-10 min afhængig af børnene, situationen og dagen, de udøves på. Lige til at tage med hjem og bruge.

Vi mødes alle dage kl 10-16


PRAKTISK

MEDBRING: Madpakke og drikkevarer Egen yogamåtte (ellers kan du låne) Praktisk tøj du kan bevæge dig i Der vil være kaffe, the og snacks ☕️ PRIS: Det koster 3999kr Hvis du har brug for at betale med Ean nummer, kan du kontakte 53328379. Der er begrænsede pladser (max 10)Der er begrænsede plader. STED: Afholdes af Yogierne, Søndergade 11, 8960 Randers Sø. Parkering i gården, langs Søndergade eller ved gavlen
BOOK HER

UNDERVISER

Mit navn er Birgitte, jeg er 52-årig og har en 12-årig karriere som dagplejer bag mig.

De sidste to år af min karriere som dagplejer brugte jeg yoga dagligt som ro- og trivselsskabende værktøj med børnene og i 2019 stiftede jeg Yogierne for at tilbyde yoga til børn og voksne i forskellige sammenhænge.

Jeg har udviklet min interesse for yoga og trivsel ved at tage flere kurser og uddannelser.

Jeg er klangmassør og japansk lifter og har taget kurser i yinyoga, helteyoga, familieyoga og blev internationalt certificeret i 2020 i børneyoga.

Udover det har jeg taget adskillige kurser og uddannelser i relationsdannelse, pædagogik og certificeringer i natur og ICDP.

Til dagligt arbejder jeg med yoga og tilbyder skræddersyede yogaforløb til børn og voksne i fritiden, dagtilbud, institutioner, skoler mm.

Mine tilgange er tema-baserede, aktivitets-baserede og samarbejds-skabende og kan også være tilpasset læreplanstemaer.

Jeg lægger stor vægt på at udbrede kendskabet til børneyoga helt ned til kravlealderen, da jeg er overbevist om, at det kan hjælpe med at mindske stress, angst og depression samt adfærdsforstyrrelser i skoler og institutioner.