Vores yogahold
Vi har specialiseret os i små hold, så der er tid til den enkelte. Aktuelle tider og ledige pladser finder du i booking – holdene afholdes ugentligt i yogasalen på Pagtergården.
Yin Yoga
En groundende og meditativ praksis, hvor vi bliver i stillingerne i 3–10 minutter. Strækker bindevævet, beroliger nervesystemet og virker afstressende – for alle, med eller uden skavanker.
Se tider & bookYogamix
Et dejligt mix af Kundalini, Hatha og Yin med øvelser for styrke, balance, smidighed, fokus og mobilitet. Starter med meditation og åndedrætsøvelser og slutter med afslapning.
Se tider & bookSomatisk Yin
Yin yoga kombineret med somatiske rystelser, der hjælper kroppen med at slippe ophobede spændinger og stress. Mange oplever stor effekt på uro, angst og søvn.
Se tider & bookBørneyoga
Skræddersyede forløb i børneyoga for dagtilbud og skoler – med leg, åndedrætsøvelser og afspænding, der styrker motorik, koncentration og ro. Aftales individuelt.
Kontakt osSymi Walk & Yoga
Tag med på en magisk yogarejse til den græske ø Symi med daglig yoga, qigong og guidede vandreture.
Læs mere om rejsen
Workshoppen: Tag med på en magisk yogarejse til den græske perle, Symi. Her kombinerer vi kropslig fordybelse med naturoplevelser ud over det sædvanlige gennem daglig morgen- og aftenyoga, somatisk rystning, yoganidra-meditation og qigong – samt inspirerende vandreture i øens smukke terræn.
Om øen: Forestil dig en by, der klatrer elegant op ad klipperne, hvor husene stråler i karakteristiske Symi-farver og byder dig velkommen. Den mest betagende oplevelse venter dig allerede ved indsejlingen til havnen – et syn, der vil tage pusten fra dig. Havnen vågner om dagen med liv og myldrende besøgende, men når solen dykker ned bag horisonten, sænker roen sig, og øen overgives igen til de lokale – et magisk øjeblik af autentisk græsk idyl.
Havet spiller hovedrollen på Symi. Med sit krystalklare vand og et væld af fantastiske strande og badebugter er der rig mulighed for at dykke ned i det azurblå Middelhav. Øen er kendt for sine tusindvis af trappetrin og stier, og at gå til fods er ofte den bedste måde at opleve øens skjulte skatte på. Med sin placering tæt på Tyrkiets kyst ligger Symi i læ, hvilket giver højere temperaturer end på Rhodos – i september kan du forvente herlige 30 grader om dagen og behagelige 25 grader om natten.
Havnen og byen vrimler med tavernaer, der tilbyder alt fra traditionelle græske specialiteter og friskfanget gourmetfisk til sprøde pizzaer og nem take-away. Der findes også flere supermarkeder, lokale slagtere, bagere og fiskehandlere med friske råvarer, hvis du foretrækker at lave din egen mad – samt et væld af souvenirshops, tøjbutikker og tasker.
Pris: Pris følger – næste workshop er 12.–17. september 2027 (max 12 deltagere). Tilmeld dig her.
Praktisk: Der er yogamåtter til rådighed. Medbring gerne et lille tæppe eller strandhåndklæde og en øjenpude.
Det skal du selv booke: Du sørger selv for at komme frem og tilbage til Symi samt for bookning og betaling af fly, overnatning, færge, taxi eller bus samt mad og drikke. Du bestiller selv din flybillet – fx hos et charterselskab fra Billund, Aalborg, Hamborg eller København til Rhodos – og tager derfra færgen videre til Symi. Det anbefales at booke overnatning tæt på havnen i og omkring Ghialos by.
Tilmelding: Tilmelding er bindende, og pengene refunderes ikke ved afbud – du må gerne videregive din billet. Din plads er sikret ved betaling. Har du brug for at dele betalingen op i rater, kan du kontakte Birgitte på 53 32 83 79.
Værten, Birgitte er en ægte Symi-kender med hjerte for øen – siden 1995 har hun besøgt Symi flere gange årligt og ejer endda et hus på øen. Din qigong-underviser er Lisbeth Petrine med over 34 års erfaring med yoga, Body-Mind og alternative behandlingsformer. Kontakt os på 53 32 83 79 eller skriv til birgitte@yogierne.dk for at høre mere.
Se flere billeder, de tre guidede vandreture og udtalelser fra tidligere deltagere under Symi Walk & Yoga Workshop på Arrangementer-siden.
Workshops & kurser
Løbende workshops og kurser i fx børneyoga, hvileterapi og lydterapi – for både private og fagpersoner. Find dem under Oplevelser.
Se workshops